Lasse Thomas Edlev - Naturterapi, et foredrag

Lasse Thomas Edlev holdt foredrag d. 7. april kl. 14 i Røsnæs Forsamlingshus.

Naturterapi kan hjælpe dig til – At opnå fornyet livskraft i krop og sind. – At bearbejde livskriser og vinde nyt fodfæste. – At få kontakt til indre ressourcer og grundlæggende værdier. – At opleve personlig enhed med naturen og spirituel kontakt til universet.

Behovet for naturterapi er ofte affødt af stress, udbrændthed og depression. Interessen for naturterapi kan også bunde i et ønske om personlig udvikling og længsel efter dybere oplevelser i naturen.

Lasse Edlev er uddannet Lærer, Naturvejleder, Dybdeterapeut, har et Pædagogisk Diplom, Projektleder, og er senest uddannet i Ubevidst intelligens og integreret psykoterapi, Vedfelt Instituttet. Han har været ansat i stort set hele landet indenfor sit fag.