"Det sansende menneske". Middag efterfulgt af foredrag med Peter AG fra GNAGS

Torsdag den 2. november 2017  i Raklev Sognegård, Elledevej 56, 4400 Kalundborg

Middag tilberedt af  Ullas Landkøkken kl. 18 efterfulgt af foredrag kl. 19.30

UDSOLGT

 

Menu :

Kylling i champignonsauce, ris, bønnesalat & brød

Citronfromage

 

Et underholdende foredrag med Peter A.G. om livsmod, livskvalitet og det sansende menneske.

Må man være den man er - Hvorfor Ikke -

Et foredrag med Peter A.G. Nielsen fra Gnags er bl.a.

om kunst og identitet, om livskvalitet og kunsten som spejl. Om forholdet mellem krop og ånd, om oplevelsen i forhold til forståelsen.


Peter A.G.'s foredrag tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til at sælge ud af os selv og gradvist forsvinde ud i verden. Peter A.G. fortsætter: ikke lege, kigge, lytte, føle o.s.v. Og når vi ikke længere selv er tilværelsens centrum, så har vi ikke længere nogen reference at måle på, om udviklingen går i den rigtige eller forkerte retningslutter Peter A.G.

Skal det f.eks. være tilladt at blive født med blomkålsører? spørger Peter A.G.

Det er her kunsten kommer ind i billedet. Som en måde at lære sig selv at kende på. Hvis man vel at bemærke tør slippe forestillingen om kunsten som noget, man først og fremmest skal forstå. Peter A.G. mener at kunst skal først og fremmest opleves. Forståelsen kommer i anden række.

Endvidere taler Peter A.G. noget om mange andre sanselige oplevelser og giver nogle bud på, hvordan evt. problemer kunne løses.

 

Ridser, revner og buler

Af Bent Ulrikkeholm jyskborneforsorg.dk
Peter A. G. Nielsen er musiker og digter. En mand der tænker over livet, og hvordan vi lever det. Han fik det sidste ord på JbF Træf i oktober 2009, og gav med humor og indlevelse brudstykker til en mosaik om sin opvækst, livet i Østjylland og København med børn, manden på bænken og de hurtige motionister, der forstyrrer eftertanken ved søerne. Bent Ulrikkeholm talte med ham om nogle af hans tekster - over kaffe og kringle på Rødding Højskole.

 

 
Vi er de vilde kaniner

I ”Selvopfyldte profetier” fra 2002 skriver du, at du stadig får mails fra de ”Vilde kaniner” (1982). Er der stadig brug for de vilde kaniner?

- Ja, det tror jeg. Altså, dengang ville jeg gerne lave en sang om at sige sandheden, fordi verden er så fuld af løgn. Hvis du så skriver: ”man skal altid sige sandheden,” så har det ingen effekt. Du må give din idé en krop. Det er jo nærmest en sangleg, siger Peter A.G., der glæder sig over, at sangen stadig lever og har det fint. Peter A.G. mener, at kunsten har en vigtig rolle at spille i samfundsdebatten. – Kunsten skal hele tiden give et bud på, hvad det vil sige at være menneske. Sige, at vi værdsætter det mangfoldige. Og noget af det smukkeste er måske, at når du optræder med dine sange live, så er der folk, som ikke er enige, der er med alligevel, fortæller Peter A.G.

Ridser, revner og buler

Sangen ”Ridser, revner og buler, vi er, hvad vi skjuler” kom i 2000. Flere af dine tekster handler om skrøbeligheden, de skæve og de skrå. Hvad betyder det for dig, at tage afsæt i det skrøbelige?

- Man siger jo, at man bliver digter ved den kærlighed, der ikke bliver forløst, eller den pige man aldrig fik. Det er, når smerten kommer ind i verden, at vi forandrer os og lærer noget nyt. Nogle siger: hvor er det forfærdeligt! Men for mig har det været en stor befrielse at få indblik i den verden, fordi man så også bliver et følsomt menneske, som kan genkende skrøbeligheden, fortæller Peter A. G. – Jeg har tit oplevet at møde mennesker, som det er rart at være sammen med, fordi de har en mildhed i deres væremåde. Så viser det sig, at de har et barn med et handicap, eller har været udsat for noget slemt, fortæller Peter.
Han tilføjer, at det er skrøbeligheden og smerten, der vil lære os noget om det at være menneske, og det er fattigt, hvis vi ikke vil vedkende os det. Det perfekte er bare kedsommeligt. De farlige ufejlbarlige Der er også en pointe mere i sangen, påpeger Peter A. G. For teksten fortsætter: ”Det er de ufejlbarligste, der er de farligste.” - Når vi var ude at spille til bal et sted, så var det ikke altid Guds bedste børn, vi havde med at gøre, men vi fandt da ud af, at de ikke var de værste. Det var dem, der lod som om, de var gode, siger Peter.
I sit københavnerliv omgås Peter A.G. meget folk på bænkene, spritterne og de mange med psykiske problemer, som ikke kan holde ud at være inde. - De har det nederlag, at mange ikke vil kendes ved dem. Når de står og sælger Hus Forbi, så er der mange, der bare kigger væk. Jeg synes, man har pligt til som menneske at udvise et minimum af interesse. Da specielt overfor dem der ikke har så meget. Men du har ret, jeg kan godt lide det skrøbelige faktisk. Det er meget interessant, siger Peter.

”Når jeg blir gammel.

..vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen.” (1989). Mange mener, at vi forherliger ungdom i vores tid. Hvad tænker du om det at blive ældre?

- Fordelen ved at blive ældre er, at man kan gå efter det, man selv synes er vigtigt. Du behøver ikke tækkes alt og alle, ligesom når du er 18, siger Peter A.G. Han mener, at det er i orden, at det kan ses på mennesker, at de har levet. Det er et mål at stræbe efter at lære at være taknemlig over, hvad livet bringer én, næsten uanset hvad det er, og ikke forsøge at lade som om rynker og grå hår ikke er der.
- Det er ikke nemt at blive gammel. Min onkel siger, at det er havnen for alle dårlige ting, siger Peter og fortsætter: - Men de mennesker jeg beundrer allermest, det er dem, der formår at tage imod sygdom med oprejst pande uden bitterhed. Jeg håber, jeg kan tackle det sådan, når jeg bliver gammel. At se på det, jeg stadigvæk kan, og glæde mig over at få en kop kaffe og et stykke kringle henne på plejehjemmet, siger Peter A.G. med et smil og tager den sidste bid af den kringle, højskolen har serveret for os.

Lygtemandens sang

”Stearinlys-sol over bakkekammen, yeah. Søer af skygger i det lange, lave lys. Lygtemandens sang.” Er det en sang om at skrive en sang?

- Ja, det er det i virkeligheden. Jeg rejste med tog den dag ned gennem Jylland, faktisk hele vejen til Venedig. Og solen stod sådan og balancerede på kanten af en bakke. Jeg tilhører jo 60´erne, og vi gik og sagde: ”Det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket.” Det troede vi på, og det gør jeg nu fortsat, siger Peter A.G. og tilføjer, at sangen nok blev til som en kommentar til det at være sanger. Kunstens forpligtelse til at tænde lys.

Strid som vestenvinden

”Mit sind er stridt som vestenvinden og besk som myrens spidse strint. Jeg siger grimme ting og tænker tanker, ingen kan være bekendt. Kik på mig alle i som frygter krig. Vid, at jeg er der, i jeres hjerter.” Synger du om vreden her?

- Jeg synger om krigen og konflikten, om det der sker mellem banderne der kriges, og det der er sket i de store krige. Når det lykkes at skabe fjendebilleder, så finder man også syndebukke, og alting bliver styret af vrede og hævn, fortæller Peter A.G. For ham er det virkeligt farlige, når vi ikke vil anerkende vredens eksistens i os selv.
– Man skal passe på med ikke at forsimple verden til sort og hvid. Vil man så tale dialog og lade være med at skære alle over én kam, så kommer reaktionen. ”Nå, holder du med dem!” Vi skal huske, at det kan ske for os alle. Og vi skal vogte os for vreden og blive i dialogen, så længe vi overhovedet kan, siger Peter.

Godnat nu

Du skrev i 1984 en godnatsang. ”Godnat nu. Drøm noget godt. Drøm om fremtiden, drøm den smuk og flot.” Tror du på, at man kan skabe noget med drømme?

- Ja, det tror jeg helt sikkert på. Alle forældre kender det jo. Uanset hvad dagen har bragt, så prøver vi at lade barnet falde i søvn med en smuk drøm, siger Peter og taler sig varm: -Tænk på Danmark. Vi er et lille land sammenlignet med de store i verden. De store frygter man, fordi de er mange. Hvis alle tyskerne marcherer, så er det farligt. Vi er for få danskere, til at skabe frygt hvis vi marcherer, men vi kan skabe store drømme, og det vidste vores forfædre.
Vi har været langt fremme med forsorg, skole for alle, at man kan låne bøger gratis på et bibliotek. Det format er en stor, smuk drøm og det har de kigget efter ude i verden. De store, der kan marchere, de har kigget på lille Danmark og tænkt, hvordan gør de det dér? Peter A.G. sætter kaffekoppen fra sig og fortæller, at mange af hans sange handler om at tæmme en drøm. ”Når jeg bliver gammel” for eksempel.
– Jeg tror, den sang blev så populær, fordi det er en drøm. Der skal være fisk i havet, de gamle kan gå og fange engang. Og tilbage til godnatsangen. Den slutter jo med at sige: ”Trang tid for soldater, postulater og absolutter.” - Der er ikke nogen endegyldig sandhed, vi må være åbne, kritiske og i dialog, slutter Peter A.G.

Vi siger farvel til hinanden, og Peter A.G. sætter den serviet fra sig, som han har siddet og fumlet med, mens vi snakkede. Det er en temmelig flot papirsvane.