Så er sæsonens aktiviteter gennemført og vi holder ferie. 

  "Når - det - passer - dig"

Er du klar over, at vi kan lave workshops og arrangementer næsten helt efter dit eget hoved?

F.eks. personlige aftener. Home parties. Mad-events. Ene-timer.

Arrangér noget rart og sjovt med veninderne en dag.

Børn og voksne laver mad sammen.

 

Er der noget du gerne vil, men passer datoen ikke rigtig?

Kunne du godt tænke dig at arrangere noget som KUN er for dig og din familie/venner?

Vil du afprøve noget hvor det kun er dig selv der deltager?

Flere af vore undervisere tilbyder gerne at dele deres viden.

 

Der er mange muligheder, bl.a.:

  • 1-dags skulpturkursus
  • 2-timers malemeditationsworkshop
  • Creme-, parfume-, ansigtsmaske-workshop
  • Astrologiworkshop
  • METAsundhedsworkshop
  • Individuel sangundervisning
  • Workshops i madlavning 
  • Lav-mad-sammen

Ring til os på 40754452 eller skriv på roesnetvaerk@live.dk. Så taler vi om planlægning og pris.

....................................................................

Kalundborg Alternative Aftenskole

- til fremme af livsglæde

Foreningen RøsNetVærk tilbyder aftenskoleundervisning i Kalundborg kommune.

Vi har mange spændende muligheder. Kig under de enkelte faner og se mere. Vi har inddelt kurserne samlet for hver udbyder/underviser. 

Vi glæder os rigtig meget til at lukke op for hold indenfor det spirituelle, det kreative og andre former for livsglæde. Vi har fokus på både krop, sind og ånd.

Vi har noget for kroppen med madlavning i mange forskellige sammenhænge, og noget for dig der gerne vil spille musik sammen med andre.

Der er noget for dig der er åndeligt og spirituelt interesseret.  Hjerte

Vi indbyder dig til at kigge rundt på hjemmesiden. Under de enkelte faner/emner kan du se mere om indhold, underviser, sted og pris.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt os gerne på hjemmeside eller telefon, og enkelte undervisere kan du kontakte direkte. Så står deres tlf.nr. og/eller hjemmeside på kurset.

Vi glæder os til at se dig, og til at give dig gode og smukke oplevelser.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Vi startede op i februar 2015  med kurser i madlavning, musisk samspil for let øvede og øvede samt sangundervisning og meditation.

I efteråret 2015 vil der blive mulighed for at deltage i kurser i yoga, maleri, kommunikation, meditation, sangundervisning, madglædekurser, musikhold og healingsmassage. Der vil være drømmeworkshop, mirakelworkshop og arrangementer med trommerejse og martinusforedrag.

 

RøsNetVærk har eksisteret som netværk siden 2007 og har afholdt diverse foredrag og arrangementer siden da. Gennem tiden har der været foredrag om bl.a. mindfullness, tantra, lydhealing og clairvoyance.

Der har været fortalt livshistorier, bl.a. af en statsministersekretær, historien om et tegneseriemuseum samt en skuespillers bogskrivning.

RøsNetVærk har haft besøg af Lars Muhl med et foredrag, som tog udgangspunkt i en af egne bøger omkring hans egen personlige rejse.

Musiker og forfatter Majbritte Ulrikkeholm har beriget os med foredrag med sang.

Martin Fritzen har beriget os med et foredrag; rejsen tilbage til livet efter 13 års misbrug.

RøsNetVærk blev til en forening i sommeren 2014, og da flere af bestyrelsesmedlemmerne var interesseret i at undervise, blev det besluttet at oprette undervisningshold, og så blev foreningen godkendt til aftenskolevirksomhed i efteråret 2014.

Bestyrelsen i RøsNetVærk glæder sig til at tilbyde vores arrangementer og kurser, og håber at det kan vække manges interesse.

Går du som underviser og brænder for at afprøve at undervise i lige præcis dit eget emne, er du velkommen til at kontakte os for en snak om oprettelse af hold.

Det er vores ønske, at vi med aftenskolen, kan give plads til nye aktiviteter som måske ikke er i Kalundborg i forvejen, så interesseområder kan udbygges og personlige netværk kan vokse.

 Vi håber på at vores tiltag kan interessere mange, og glæder os til at tage fat på sæsonen.


Med venlig hilsen
Foreningen Røsnetværk
v/formand Jette Liebst